• Post category:Bestyrelsen
  • Post published:16. oktober 2018

Norddjurs Golfklub har opsagt samarbejdet med XL-golf klubberne med udgangen af 2018.

Bestyrelsen har, i de 2 år, vi har været medlem af XL-golf, konstateret et ekstraordinært stort besøg af XL-golfspillere om vinteren, når de andre golfbaner i samarbejdet var lukket, hvilket har bevirket et ekstraordinært stort slid på banen, og har været til hinder for tidsbestilling for egne medlemmer og fuldt betalende greenfeegæster.

Det er bestyrelsens opfattelse, at et samarbejde bør være ligeværdigt, så vore egne XL-medlemmer kan spille på andre baner i samme omfang, som vi kan modtage XL- gæster.

Som nævnt i referatet fra sidste bestyrelsesmøde, havde vi foreslået en model, hvor samarbejdet gensidigt gjaldt i det omfang, de andre golfbaner er åbne for spil. 

Bestyrelsen beklager overfor de medlemmer, der er medlem af XL-golf, men vi har i vores beslutning lagt vægt på helheden.

Vi arbejder på andre muligheder, der kan tilgodese vores medlemmer.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen