Herunder er hans præsentation:

 
Jeg stiller op som kandidat til bestyrelsen, så her lidt info om mig:

Til dagligt pendler jeg til Århus, hvor jeg er ansat som marketingchef og igennem de sidste 17 år har beskæftiget mig med reklame og kommunikation. (Mit fulde CV kan ses på LinkedIn)

Jeg flyttede til Allingåbro i marts 2006 og startede samme forår som begynder i klubben, det var den gang Ole Steen var klubbens PGA-pro.
I alle årene har jeg altid følt jeg mig meget privilegeret og ikke mindst velkommen, for med bopæl kun 5 minutter fra klubben, har det være nemt lige at “smutte forbi” for enten at træne, spille, hygge eller måske blot snuppe et par fotos her til hjemmesiden. Uanset hvilket tidspunkt jeg har været i klubben, har jeg altid mødt smilende og imødekommende medlemmer og ikke mindst personale. Det har været livsbekræftende, at dyrke sin hobby i en klub hvor mottoet er “Vi samler på venskaber”

Tilbage i januar 2014 fik jeg æren af at blive formand for klubbens nye kommunikationsudvalg. Et udvalget hvor vi helt fra start, har haft stor fokus på hurtigt at bringe nyheder til jer, via Facebook, News og her på hjemmesiden.

Da jeg har haft stor glæde af ovenstående udvalgsarbejde, samt medlemskabet i IT-udvalget ønsker jeg nu at udbygge min involvering i Norddjurs Golfklub, som en del af bestyrelsen. Jeg vil bidrage med en positiv holdning og yde mit bedste, uanset hvilken problemstillingen eller udfordring der skal løses. 

Vel mødt til generalforsamlingen torsdag den 24. november 2016

Med venlig hilsen
Ruben Leonhardt
76-969Ruben Leonhardt